Gå til sidens indhold
 
26.01.2018

Aarhus Havn sætter container-rekord

Det største antal containere, der nogensinde er omsat i en dansk havn, blev i 2017 løftet over kaj på Aarhus Havn.

Aarhus Havn slog sin egen rekord, da container nummer 511.424 blev løftet fra skib til land på containerterminalen. Havnen slog dermed den hidtidige rekord fra 2007, som var på 503.652 containerenheder.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen har set frem til at slå den rekord, uden at han dog havde forventet det blev i 2017. Han kalder det en vigtig milepæl, at havnen nu har bygget oven på sin egen rekord, der blev opnået i 2007 før finanskrisen. Efterfølgende dykkede den internationale handel markant.

 

”Vi havde forventet vækst i 2017, men jeg vil gerne indrømme, at vi ikke helt havde ventet så markante stigninger, som vi har set i de fleste af månederne. Lige nu ser det ud til, at vi lander på den pæne side af en tocifret vækst, og det har bidraget til, at vi har passeret den tidligere rekord,” fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.

 

Rekorden afspejler, at det har været et godt år for både APM Terminals og den nye containeroperatør, ALC, der havde debut på Aarhus Havns containerterminal i 2017.

 

”Men det handler naturligvis også om, at Aarhus Havn er begunstiget med et særdeles godt miks af kunder lige fra rederier til transportkøbere, der aktuelt har forretningsmæssig succes. Det smitter uundgåeligt af på vores forretning og er med til at skabe vores fremgang,” siger Jakob Flyvbjerg Christensen. 

Link til denne side

Nyheder

  • 17.04.2018

    Aarhus Havn vil udvide til næsten det dobbelte

    Aarhus Havn har planer om at udvide med nye havnearealer ude i havet mod øst. Udvidelsen, der bærer arbejdstitlen ”Yderhavnen” er en del af aftalen om de bynære havnearealer, som Aarhus Havn har måtte afgive til bymæssig bebyggelse. Udvidelsen, der nu er sendt til miljøvurdering, forventes at ske i tre etaper. Den sidste etape forventes færdig om godt 40 år.
  • 17.04.2018

    Lidl vil åbne hovedkontor på Godsbanearealerne i Aarhus

    Lidl ønsker at opføre sit nye hovedkontor til 250-300 medarbejdere på Godsbanearealerne i Aarhus sammen med en dagligvarebutik til bydelen.
  • 16.04.2018

    SAS har åbnet sin base i Aarhus Airport

    De første fly er nu begyndt at flyve mellem München, Stockholm, Oslo og Aarhus Airport. Dette er et af udfaldene af SAS's trecifrede millioninvestering i Lufthavnen, hvor SAS har åbnet en ny base.
  • 16.04.2018

    Turismen boomer i Region Midt

    Antallet af turist-overnatninger i Region Midtjylland har sat en historisk rekord med i alt 11,2 millioner overnatninger i 2017, hvor hele regionen var Europæisk Kulturhovedstad. Det viser de nye tal fra Danmarks Statistik, der har samlet data for overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og sommerhuse i 2017, og tallene viser fremgang på alle områder.
  • 23.03.2018

    Fuldt hus til #AARsome Townhall

    160 aarhusianere med interesse i iværksætteri tilbragte torsdag aften i Rådhushallen til arrangementet #AARsome Townhall

 
 

Opdateret: 19.3.2018

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Business  Aarhus

Telefon: 89 40 22 05

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code