Gå til sidens indhold
 
07.12.2017

Sydhavnskvarteret omdannet til urbant erhvervsområde

Sydhavnskvarteret skal forvandle sig fra et gammelt industrikvarter til moderne erhvervsområde med masser af byliv.

Et moderne erhvervsøkosystem med masser af arbejdspladser, spændende byliv og plads til socialt udsatte. Aarhus Kommune har store visioner for fremtidens Sydhavnskvarter, og Magistraten har behandlet forslaget til en udviklingsplan.

 

Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø glæder sig til at komme i gang med de spændende planer:

 

”Sydhavnskvarteret har et meget spændende kulturmiljø og en helt særlig karakter, som vi gerne vil bevare og bygge videre på. Vi skal skabe et lidt råt område med en variation af store virksomheder og små iværksættere, rum for socialt udsatte og med byrum, der kan tiltrække besøgende og sikre et aktivt byliv hele året rundt,” siger Kristian Würtz.

 

Udviklingsplanen er en viderebearbejdning og gentænkning af Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra 2003 og skal bane vejen for et nyt erhvervskvarter med op mod 6.500 arbejdspladser.

 

Sydhavnskvarteret skal også være en levende bydel med et aktivt byliv, og derfor udpeger forslaget til udviklingsplanen også otte delstrategier om bl.a. socialt udsatte, kunst og kulturproduktion samt bevægelse, der skal kendetegne udviklingen af området. Der skal også nedsættes en bydelsforening, som har som hovedformål at skabe aktiviteter og byliv i overensstemmelse med de politiske visioner og ønsker.

 

Sammen med udviklingsplanen bliver der fremlagt et tilhørende værdi- og kvalitetskatalog, der beskriver de kvaliteter, der skal kendetegne Sydhavnskvarteret og de forskellige virksomheder, foreninger og andre aktører, der ønsker at etablere sig i området.

 

I udviklingsplanen bliver der udpeget en række åbningstræk, der skal sætte udviklingen af området i gang. Det gælder bl.a. omdannelsen af det gamle kulkranspor til en aarhusiansk highline, der skal skabe forbindelse mellem Sydhavnskvarteret og Frederiks Plads.
Magistraten behandlede også et forslag, der giver genbrugscenteret REUSE en ny permanent placering i den gamle staldbygning ved slagteriet i Sydhavnskvarteret.

 

Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret bliver efter planen behandlet på byrådsmødet d. 13. december, hvorefter den skal i offentlig høring.

 

Aarhus Kommune vil i løbet af december fremlægge planen på et åbent borgermøde.

 

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 11.12.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Business  Aarhus

Telefon: 89 40 22 05

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code