Gå til sidens indhold
 
27.09.2017

Stort og bredt flertal bag budgetforlig i Aarhus Kommune

Næsten samtlige medlemmer af Aarhus Byråd – 30 ud af 31 - står bag det budgetforlig, som fredag blev indgået efter lange forhandlinger på Aarhus Rådhus. Dermed kan et stort og bredt flertal præsentere et budget, som fastholder byens momentum og sikrer øget vækst og velfærd.

I budgetforliget er der taget højde for den historisk høje vækst i Aarhus ved at prioritere penge til store investeringer i byens fortsatte udvikling, ikke mindst inden for infrastruktur.

 
Samtidig afsættes der markante beløb på at opretholde den gode service, der leveres til borgerne. I budgetperioden er der således prioriteret ekstra 1,3 mia. kr. til den borgernære service. Budgettet på de store velfærdsområder – skoler, dagtilbud, ældreområdet og socialområdet - stiger via budgetmodellerne hvert år med ca. 125 mio. kr.

 

Borgmester Jacob Bundsgaard:
Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi har set et målrettet byråd, som i fællesskab er nået til enighed om et bredt forlig, der fremmer byens vækst og velfærd. Partierne fortjener stor ros for deres bidrag til at sammensætte et budget, som har fokus på de store linjer i byens udvikling og samtidig har øje for hverdagen hos vores børn, ældre og udsatte grupper. På den måde skaber vi et Aarhus i både fremdrift og balance.” 

 

Budgetforliget indeholder blandt andet følgende nye initiativer:

  • Serviceløft i hjemmeplejen, afløsning af pårørende til demensramte samt øvrige serviceudvidelser på ældreområdet.
  • Læseinitiativer, styrkelse af 0-2 års området, morgenpasning for 4. klasse i SFO, ekstra besøg af sundhedsplejen for førstegangsfødende, skolebuskørsel samt øvrige initiativer på børn og unge-området.
  • Løft af botilbud til voksne borgere med handicap, flytning af fixerum, nyttejob, parrådgivning mv.
  • På kulturområdet afsættes der ekstra penge til bla. eventpuljen, til flytning af arkiver til Aarhus, til drift af havnebad, musikskolen og øvrige kulturinitiativer efter 2017.

 

Forliget indeholder følgende investeringer i infrastruktur:

  • Vi investerer massivt i ny infrastruktur – i alt over 1 mia. kr. i perioden frem til 2021.
  • Vi går i gang med at etablere Beder-Bering vejen.
  • Vi går i gang med at udbygge letbanen til Aarhus Ø. Derved kan vi trække på de kompetencer og erfaringer, der nu er skabt i første etape.
  • Vi kommer med 75 mio. kr. til Aarhus Lufthavn A/S. Investeringerne sikrer, at der gennemføres en rekonstruktion af lufthavnen, så den fremover kan understøtte Aarhusområdet og dets erhvervslivs vækst- og udviklingsmuligheder.

 

For at sikre, at kommunens medarbejdere trygt kan indrapportere ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder, er der prioriteret penge til en whistleblower-ordning, foreløbig i en forsøgsperiode på tre år.
 
For at kunne omsætte den stigende internationale opmærksomhed til tiltrækning af turister afsættes der 3,5 mio. kr. årligt til udvikling af turisme og den internationale infrastruktur, der betjener Aarhus.

 

Der er et stort potentiale for at nytænke psykiatrien, både når det gælder de offentlige instanser og borgernes udfordringer. For at understøtte denne bevægelse afsættes der i budgetforslaget 5 mio. kr. årligt til etablering og drift af et Borgernes Psykiatrihus i samarbejde med Region Midtjylland.

 

På skoleområdet prioriteres der i budgettet midler til anlæggelsen af en ny skole i Nye-området, så skolen kan stå klar til at modtage de første elever ved skolestart 2022.

 

Forligspartierne afsætter 2 mio. kr. i 2020 og 3 mio. kr. årligt herefter til genopretning og vedligehold af udendørs idrætsanlæg.

Der afsættes desuden et beløb på 10 mio. kr. til at få igangsat processen med at etablere en eventplads ved Eskelund.
Forliget indebærer uændrede udskrivningsprocenter/-promiller.

 

Budgettet skal formelt vedtages af Aarhus Byråd ved 2. behandlingen torsdag 12. oktober.

 

Læs mere om budgetforliget her (opdateres) http://www.aarhus.dk/budgetforlig2018

Link til denne side

Nyheder

  • 13.10.2017

    Hvad skal der ske med Aarhus 2017 frivillighedsprogram

    I forbindelse med Kulturhovedstaden Aarhus 2017 er der blevet etableret et frivillighedsprogram, som mange har interesse i skal fortsætte. Formålet er at skabe værdi for borgere og erhvervslivet. Derfor holdt Frivillighovedstaden et stormøde således, at erfaringer fra programmet føres videre.
  • 12.10.2017

    Nye flyruter til Aarhus

    SAS investerer et trecifret millionbeløb i Aarhus Airport. Østjyderne får nye, direkte forbindelser til Oslo, Stockholm, München, Mallorca og Split. Flere ruter, flere afgange og mange flere passagerer. Sådan ser fremtiden ud for Aarhus Airport, efter at lufthavnen har indgået nyt strategisk samarbejde med SAS.
  • 03.10.2017

    Høring om ny Restaurationsplan

    Den nye Restaurationsplan for Aarhus Kommune er sendt i offentlig høring. Mellem den 3. og 22. oktober 2017 har du muligt for at komme med dine kommentarer til den nye Restaurationsplan.
  • 27.09.2017

    Stort og bredt flertal bag budgetforlig i Aarhus Kommune

    Næsten samtlige medlemmer af Aarhus Byråd – 30 ud af 31 - står bag det budgetforlig, som fredag blev indgået efter lange forhandlinger på Aarhus Rådhus. Dermed kan et stort og bredt flertal præsentere et budget, som fastholder byens momentum og sikrer øget vækst og velfærd.
  • 29.06.2017

    Byggesagerne behandles hurtigt i Aarhus

    Der er sket store ændringer i Teknik og Miljø, hvor byggesager nu behandles hurtigere, end servicemålene kræver – og langt hurtigere end tidligere.
 
 

Opdateret: 27.9.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Business  Aarhus

Telefon: 89 40 22 05

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code