Gå til sidens indhold
 
31.08.2010

Stor europæisk Healthcare iværksætter-konkurrence i Aarhus

Aarhus er tirsdag den 7. september for første gang vært for en stor europæisk venture konkurrence, hvor små og store virksomheder inden for Healthcare dyster om investorernes opmærksomhed og kapital.

”Det giver nye muligheder for virksomhederne, og sætter samtidig Aarhus på landkortet for de vigtige internationale investorer, der ellers kan være svære at trække til Danmark”, siger Trine Winterø, CEO, MedTech Innovation Center (MTIC) i Aarhus.

Med konkurrencen får danske og europæiske virksomheder, indenfor lægemidler og medicoteknik, deres forretnings idé evalueret af et skarpt panel af eksperter, fagfolk og kapital investorer. Der vil blandt de deltagende virksomheder blive udvalgt 10, som med deres forretningsplaner har de største globale markedspotentialer. De ti går - sammen med vinderne af otte andre Semi Final’s rundt omkring i Europa – videre til finalen, European Venture Summit i Tyskland til december. Her mødes de udvalgte virksomheder fra hele Europa med investorer for at matche gode forretnings idéer med kapital.

Nye netværk og nye partnerskaber

”For de deltagende virksomheder er konkurrencen en kærkommen chance for at præsentere deres forretningsidé, profilere sig internationalt og skabe kontakt til fremtidige partnere på en måde, de ellers ikke er vant til,” siger Trine Winterø, CEO, MTIC, der har været med til at trække begivenheden til Aarhus.

”Bio- og medtech produkter kræver så komplekse kompetencer og så mange penge, at mange virksomheder desværre ikke lykkedes med at få den gode idé ført hele vejen til markedet. Derfor er denne konkurrence også vigtig at få til Aarhus, så vi kan være med at åbne dørene for virksomhederne. De skal have skabt det netværk og de partnerskaber, der skal til – og forhåbentlig tiltrukket noget kapital”, siger Trine Winterø.

Tæt samarbejde bag konkurrencen

Den europæiske konkurrence arrangeres af Europe Unlimited for fjerde år i træk. Sidste år deltog mere end 375 virksomheder sammen med flere end 300 eksperter.

”Det har krævet et tæt samarbejde blandt de forskellige partnere og det er skønt nu, at se resultatet af dette samarbejde”, siger Trine Winterø.

I Aarhus begynder konkurrencen med en reception på Rådhuset den 6. september. Selve konkurrencen finder sted hos KPMG i Aarhus, Værkmestergade 25, den 7. september fra kl. 9 til kl. 18. Pressen er velkommen.

Partnerne og sponsere bag konkurrencen i Aarhus er: MedTech Innovation Center, Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, Østjysk Innovation, KPMG, Århus Kommune, Væksthus Midtjylland, Vækstfonden.

Læs mere på www.e-unlimited.com  under Events

Deltagerliste virksomheder:       Paneldeltagere / Eksperter:

Om MTIC og MTIC’s deltagelse:

 

Baggrunden for MTIC’s deltagelse i arrangementet er arbejdet med målrettet kommercialisering af bio- og medtech projekter fra virksomheder, vidensinstitutioner og hospitaler i Region Midtjylland. MTIC fokuserer på de projekter, der har et internationalt markedspotentiale.

MTIC er etableret på initiativ fra BioMedNet – en forening af bio- og medtech virksomheder i Region Midtjylland.  MTIC en del af Region Midtjyllands satsning ”Erhverv og sundhed” med en bevilling på kr. 35 mio. over 3 år støtte fra Vækstforum og EU’s strukturfonde.

 For yderligere oplysninger kontakt Trine Winterø 23 43 18 02 eller Mette Herlev 22 30 85 52

Link til denne side

Nyheder

  • 12.04.2012

    CareWare 2012 - belyser fremtidens udvikling og forbedring af arbejdslivet i velfærdssektoren

    Mødet mellem robotter, maskiner og alskens andre hjælpemidler, og den menneskelige side af syge- og ældreplejen er centrum for den årligt tilbagevendende CareWare-konference. Årets udgave bærer undertitlen Smart Care, og fokuserer i høj grad på, hvordan vi kan blive bedre, hurtigere og mere effektive til pleje- og sundhedsarbejdet.
  • 29.03.2012

    Aarhus konferencen handler i år om vækst

    Er vækst noget der kommer af sig selv? Aarhus konferencen sætter fokus på, hvorfor nogle byer er i stand til at fastholde vækst mens andre ikke er.
  • 29.03.2012

    Konference om vindenergi

    Hvert år bringer EWEA’s konference firmaer og aktører sammen i et spændende forum hvor fremtidens vindindustri skabes. Dermed sikres den innovation, der skabes hver dag og som gør at vi kan udforme en bedre fremtid for vind industrien.
  • 29.03.2012

    Aropia - Smart City Expo

    Er du interesseret i at få indblik i hvordan Aarhus udvikler sig som digital by i fremtiden? Så bør du kigge forbi AROPIA den 11. april fra kl. 12.00 – 18.00 i Rådhussalen i Aarhus.
  • 14.03.2012

    Startup Weekend forener de kloge hoveder i stort event

    150 innovative iværksættere, 10 nye virksomheder og 54 timer. Sådan lyder opskriften på et projekt der søger nye metoder i vejen mod den næste store ide.
 
 

Opdateret: 28.10.2010

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Business  Aarhus

Telefon: 89 40 22 05

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden