Gå til sidens indhold
 
12.03.2010

schmidt hammer lassen i international superliga

Den århusianske arkitektvirksomhed, schmidt hammer lassen architects, har vundet international arkitektkonkurrence om at designe den Internationale Straffedomstol i Haag.

schmidt hammer lassen var udvalgt til at deltage i den prestigefyldte konkurrence sammen med 20 andre internationalt kendte tegnestuer og vandt kapløbet om det nye design af det permanente hovedsæde for den International Straffedomstol. Med en byggesum på DKK 1,4 mia. bliver der opført 46.000 m2, som blandt andet skal huse 1.200 arbejdspladser.

  

Med placeringen af den nye retsbygning midt i det bølgende klitlandskab på kanten af Haag by, er elementer af naturen og byen forenet i en skulpturel komposition. Det overordnede koncept har været kompositionen af bygninger i landskabet som et udtryk for den fremtrædende position og den autoritet, som ICC bør have – uden at det menneskelige forhold udebliver.

”Bygningen er designet som en abstrakt og uformel skulptur i landskabet. På den måde bliver den et bagtæppe og et symbol på de værdier, som ICC skal kommunikere, nemlig tro, håb og tillid til retssystemet”, siger Bjarne Hammer, partner og kreativ direktør hos schmidt hammer lassen architects.

Borgmester i Århus, Nicolai Wammen (S), mener, at kontrakten er et skulderklap både til firmaet, men også til Århus.

”Jeg er utrolig stolt over, at schmidt hammer lassen architects har vundet konkurrencen om, hvem der skal lave ICC-bygningen. Det er et fantastisk skulderklap til firmaet, men også en understregning af det arkitektmiljø, der er i Århus. Med dette projekt kommer man op i den absolutte superliga på verdensplan,” siger Nicolai Wammen.

”Arkitektur, design og byggeri har stor betydning for Århus’ identitet som en kreativ og skabende by, og de lokale virksomheder og talenter inden for dette felt er vigtige ressourcer for byen. Derfor glæder det mig meget, at schmidt hammer lassen architects med deres vinderprojekt for den Internationale Straffedomstol i Haag på flotteste vis markerer sig på et prestigefyldt, internationalt plan.”

Link til denne side

Nyheder

  • 12.04.2012

    CareWare 2012 - belyser fremtidens udvikling og forbedring af arbejdslivet i velfærdssektoren

    Mødet mellem robotter, maskiner og alskens andre hjælpemidler, og den menneskelige side af syge- og ældreplejen er centrum for den årligt tilbagevendende CareWare-konference. Årets udgave bærer undertitlen Smart Care, og fokuserer i høj grad på, hvordan vi kan blive bedre, hurtigere og mere effektive til pleje- og sundhedsarbejdet.
  • 29.03.2012

    Aarhus konferencen handler i år om vækst

    Er vækst noget der kommer af sig selv? Aarhus konferencen sætter fokus på, hvorfor nogle byer er i stand til at fastholde vækst mens andre ikke er.
  • 29.03.2012

    Konference om vindenergi

    Hvert år bringer EWEA’s konference firmaer og aktører sammen i et spændende forum hvor fremtidens vindindustri skabes. Dermed sikres den innovation, der skabes hver dag og som gør at vi kan udforme en bedre fremtid for vind industrien.
  • 29.03.2012

    Aropia - Smart City Expo

    Er du interesseret i at få indblik i hvordan Aarhus udvikler sig som digital by i fremtiden? Så bør du kigge forbi AROPIA den 11. april fra kl. 12.00 – 18.00 i Rådhussalen i Aarhus.
  • 14.03.2012

    Startup Weekend forener de kloge hoveder i stort event

    150 innovative iværksættere, 10 nye virksomheder og 54 timer. Sådan lyder opskriften på et projekt der søger nye metoder i vejen mod den næste store ide.
 
 

Opdateret: 06.4.2010

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Business  Aarhus

Telefon: 89 40 22 05

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden