Gå til sidens indhold
 
02.01.2012

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr roser aarhusiansk Kina-satsning

Forud for åbningen af det aarhusianske projekthus i Kina i denne uge roser handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr Aarhus Kommunes strategiske erhvervssamarbejde med den kinesiske millionby Harbin.

I dag rejser en delegation under ledelse af borgmester Jacob Bundsgaard til Kina for at konsolidere samarbejdsrelationerne til Aarhus’ kinesiske venskabsby, Harbin, der med sine cirka fem mio. indbyggere er Kinas 10. største by. Under besøget vil der ske en officiel indvielse af et projekthus i Harbin, hvor lokale aarhusianske og andre danske virksomheder med forretningsmuligheder i Harbin kan etablere sig.

På nuværende tidspunkt har virksomhederne Kamstrup A/S og Logstor etableret kontor i det aarhusianske projekthus ”Harbin International Business Platform”, som bystyret i Harbin stiller til rådighed i de første tre år. Derudover vil COWI China Ltd. og Danfoss China Ltd. og muligvis flere engagere sig i huset.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr følger med interesse aktiviteterne i Harbin:
Regeringen arbejder meget målrettet på at få dansk eksport op i gear igen. Derfor skal vi i højere grad satse på de nye vækstlande som Brasilien, Rusland, Indien og ikke mindst Kina. Hvis Danmark skal være en vindernation – og det skal vi – skal vi i stigende grad satse på at koble de globale udfordringer og global efterspørgsel med danske spidskompetencer. Her er det meget inspirerende at se, hvordan en moderne kommune som Aarhus i samarbejde med det lokale erhvervsliv målrettet og konkret arbejder på at fremme eksporten af især danske klima- og energiløsninger på det kinesiske marked. Aarhus er et godt eksempel for andre.”

Borgmester Jacob Bundsgaard:

”Jeg er meget glad for, at handels- og investeringsministeren på denne måde roser det arbejde, vi i Aarhus har gjort i de seneste år for at skabe muligheder for danske virksomheder i Kina. Samarbejdet mellem Aarhus og Harbin udvikler sig meget positivt, og vi har grund til at forvente et stort forretningsmæssigt potentiale.”


Baggrund

Aarhus Kommune har siden januar 2010 arbejdet målrettet på at udvikle forbindelserne til Harbin i en mere forretningsorienteret retning. Et arbejde der efterfølgende har resulteret i flere initiativer som fx oprettelsen af dansk/kinesisk task force, tilrettelæggelse af en række delegationsbesøg i både Harbin og Aarhus, gennemførelse af business seminarer, underskrivelse af flere samarbejdsaftaler, etablering af direkte kontakter mellem danske og kinesiske virksomheder m.m

Flere af initiativerne er sket i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet - herunder den danske ambassade i Beijing.

Aktuelt befinder samarbejdet sig i en vigtig konsolideringsfase med blandt andet åbning af det fælles projekthus for danske virksomheder indenfor energi- og miljøområdet i Harbins High & New Technology Industri Development Zone, der med sine 130 kvadratkilometer bliver byens kommende innovationscentrum med virksomheder inden for bioteknologi, energi- og miljø, vedvarende energi, IT mv.

Nyheder

  • 02.01.2012

    Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr roser aarhusiansk Kina-satsning

    Forud for åbningen af det aarhusianske projekthus i Kina i denne uge roser handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr Aarhus Kommunes strategiske erhvervssamarbejde med den kinesiske millionby Harbin.
  • 02.01.2012

    Ny organisation skal understøtte byvæksten i Aarhus

    "Arealudvikling Aarhus" erstatter "Grundsalg", "Byggemodning" og "Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer".
  • 19.12.2011

    Aarhus Universitet runder 40.000 studerende

    Aarhus Universitet bliver med fusionen med Ingeniørhøjskolen den 1. januar 2012 landets største universitet målt på antal studerende.
  • 19.12.2011

    Samarbejde om produktion i Østjylland

    Udflytning af industriarbejdspladser og den globale krise har i de seneste år betydet et stort fald i arbejdspladser inden for fremstilling og industri. Et nyt, stærkt samarbejde vil sætte en stopper for faldet og gøre Aarhus-området til et godt sted for produktion og fremstilling.
    Tirsdag den 8. november afholdte DI Østjylland, Aarhus Kommune og en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner et erhvervsseminar om produktionsvirksomheder i Østjylland hos AVK i Galten. På baggrund af erhvervsseminaret er der udvalgt fire arbejdsspor, hvortil der nu skal etableres arbejdsgrupper og hvor der allerede er udpeget en formand og en sekretariatsperson.
  • 19.12.2011

    Kulturhovedstaden som vækstdriver

    af direktør i Erhverv Aarhus, Bente Steffensen, og regionsdirektør i Danske Bank, Allan Aagaard.

    Aarhus er kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Titlen tilfalder en dansk by, og det bliver enten Aarhus eller Sønderborg, som kan høste æren og gevinsten. For kulturhovedstadsprojektet er meget mere end en kultursatsning. Det er en vision for by- og erhvervsudvikling, turisme, innovation og infrastruktur i hele Region Midtjylland.
 
 

Opdateret: 23.8.2011

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Business Aarhus

Telefon: 89 40 22 05

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden