Gå til sidens indhold
 

Forskning og udvikling

INNOVATE WITH US > Aarhus er en attraktiv base for udviklingsaktiviteter. Byen byder på forskningssamarbejder af høj international klasse, dynamiske innovationsmiljøer samt et stort udbud af specialister, der arbejder på fremtidens løsninger.

Aarhus har et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø. Byens mange uddannelsesinstitutioner udklækker hvert år et stort antal kompetente og veluddannede videnarbejdere, der medvirker til at gøre det aarhusianske erhvervsliv innovativt og konkurrencedygtigt på både nationalt og internationalt plan. Aarhus Universitet er placeret i top 20 i Europa på flere anerkendte internationale rankinglister. Det giver erhvervslivet i Aarhus helt unikke muligheder for at rekruttere specialister og etablere tætte forskningssamarbejder på højeste internationale niveau. Med en markant vækst i antallet af professorater samt et stigende antal studerende ved blandt andet Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen stimuleres miljøet endnu mere i disse år. Samtidig tiltrækker Aarhus stadig flere internationale forsknings- og udviklingsmedarbejdere.

 

Udviklingsmiljøer

Det er oplagt at skele til Aarhus, hvis din virksomhed ønsker at blive en del af et innovativt udviklingsmiljø. Byen rummer en række udviklingsmiljøer og -netværk, hvor markedsledende virksomheder som Google, IBM, Vestas og Bang & Olufsen holder til. I Aarhus er det således let at bringe komptetente personer fra forskellige sektorer sammen.

 

"Afdelingen i Aarhus er med til at sikre B&O - nu og i fremtiden. Vores afdeling i it-huset betyder, at vi kan rekruttere kompetente medarbejdere i miljøet og etablere forskningssamarbejder på ubureaukratisk vis. Det er pragmatisk, hurtigt og effektivt", siger Peter Petersen, Teknologidirektør, Bang & Olufsen.

 

 

FONDE - TILSKUDSMULIGHEDER

 
 

Opdateret: 30.1.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Business Aarhus

Telefon: 89 40 22 05

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden